Velkommen til Lægerne Thuesvej 10, Bramming.
Vi anbefaler at du downloader appen " Mine Læge". Her kan du bestille tider ved lægen eller sygeplejersken, forny recepter på medicin , se prøvesvar og skrive til lægen. Vær opmærksom på at lægen har 3 hverdage til at besvare din mail.
Parkeringsforhold :
Der er parkeringspladser lige uden for døren, og ingen trapper.
Ferie/kurser 2025 :
Jan Hedberg holder ferie i uge 4
Søren Skau holder ferie i uge 7
Årskontroller :
Foregår 1 gang årligt, der aftales 2 tider, en tid til blodprøver og EKG, husk urinprøve. Drejer det sig om forhøjet blodtryk, diabetes eller forhøjet kolesterol foregår samtalen efterfølgende med sygeplejersken. Andre problemstillinger/diagnoser er samtalen med lægen. Vi sender samtidigt et digitalt blodtryksskema i din mailboks som vi beder dig udfylde. Vi har et begrænset antal blodtryksmålere, derfor må du gerne bruge din egen måler.
Sygesikringskort :
Det er yderst vigtig at du ved hver konsultation har dit sygesikringskort med. Du kan downloade kortet så du altid har den på din mobiltelefon. Generelt gælder det at sygesikringen betaler for klinikkens ydelsermod at patienten har registreret sig med sygesikringskort.
Blodprøver :
Blodprøver til fertilitetsbehandlinger kan ikke tages i klinikken. Blodprøver og EKG skal altid være bestilt af egen læge, speciallæge eller et sygehus før du kan booke tider til det.
Konsultationslængde :
Der er afsat 15 min til en konsultation, inkl. papirarbejde. Tidsbegrænsningen bedes respekteret dels af hensyn til andre patienter.
Akut sygdom :
Lægeklinikken kan i hele åbningstiden kontaktes ved akut uopsættelig sygdom, anden akut sygdom som behandles dagligt i tiden kl. 10.30 - 12.00 forudgået af telefonisk henvendelse.
Kronisk sygdom :
Lægeklinikken fokuserer stærkt på forebyggelse, herunder forebyggelse af komplikationer til kronisk sygdom. I denne forbindelse tilbydes sukkersygepatienter, hjertepatienter, patienter med kronisk lungesygdom m.fl en fast kvartårlig kontrol. Kontrollen er delt i to besøg med cirka 14 dages mellemrum. Årsagen til opdeling er bl.a at sikre svar på prøverne til opfølgning, så det bedste beslutningsgrunlag forefindes.
Rejsevaccinationer :
Skal du ud og rejse og have diverse vacciner, kan du skrive til lægen på Min Læge appen eller tjekke hvilke vacciner du skal have på sikkerrejse.dk.
Sygemelding / Mulighedserklæring :
Har din arbejdsgiver har anmodet om en sygemelding/mulighedserklæring, gør vi opmærksom på at, det er patientens ansvar og denne afregnes hos sekretæren samme dag. Kvittering afleveres hos arbejdsgiver som skal refundere pengene.
Vorter :
Vortebehandling er ofte både langvarig og tidskrævende, så hav tålmodighed. Hjemmebehandling skal afprøves i mindst 5 måneder, herefter kan man evt. selv kontakte en fodterapeut (der kræves ikke henvisning). I meget få tilfælde henvises til specialist som kræver henvisning fra lægen.
HPV - Vaccination
Det er muligt at blive vaccineret som dreng hvis man er fyldt 12 år efter d. 1 juli 2019. Betales via sygesikringen. Det vil sige de drenge der er ældre, er fortsat selvbetaler. Er man under 15 år er det 2 vaccinationer, og efter 15 år er det 3 vaccinationer.
Patientsikkerhed :
Styrelsen for patientsikkerhed har været på tilsyn i lægehuset. Lægehuset opfylder styrelsens krav og anmodninger. Tilsynsrapporten kan ses på www.stps.dk.